Risotryk er en trykketeknik der opstod i Japan i 1970’erne. Risotryk laves med en soyabaseret farve, hvilket gør den meget bæredygtig.
Trykkemetoden fungerer analogt som serigrafi, men i en digital maskine som en kopimaskine. Forestil dig en kopimaskine med en stor farvetromle inden i.
Denne trykkemetode gør, at der ofte er variationer i farvemætning og derved er hvert billede unikt - dette er præcis hvad jeg elsker ved risotryk.
Linoleumstryk er en trykketeknik, hvor motivet bliver udskåret med linoleumsknive i en linoleumsplade. Her bruges en tilgang, hvor man laver en positiv/negativ visualisering af motivet - hvad skal skæres væk og hvad skal blive.
Efterfølgende bliver linoleumspladen mættet med maling, og kan derved afsætte det udskårne tryk på papir. Både udskæring og efterfølgende tryk sker i hånden. Farvemætningen i linoleumstryk vil være unik fra billede til billede og derfor er der ikke to linoleumstryk der er ens.
Mine HÆNGEKONER og DAMEMAGNETER er lavet af selvhærdende ler. Selvhærdende ler, er ler der ikke skal brændes, men lufttørre i 1-2 døgn. Mine lerdamer er efter tørring blevet malet og lakerert. Alle mine lerdamer er lavet i hånden og er derfor originale og unikke værker.
Digitale illustrationer er værker der, modsat de analoge metoder som bl.a. linoleumstryk og tuschtegninger, er lavet i et digitalt tegneprogram.
I mine digitale værker, arbjder jeg hovedsagligt ud fra samme tilgang som i linoleumstryk - hvad skal skræres væk og hvad skal blive.
En del af mine digitale illustrationer er efterfølgende blevet risotrykt - hvilket giver et spændende, analogt og unikt udtryk.